Hælspore – alt, hvad du bør vide
Hvad er hælspore?
Hælspore er irritation i svangsenen og bliver ofte brugt som en samlet betegnelse for smerter i og omkring hælen. Op mod 10 procent af befolkningen får på et eller andet tidspunkt problemer og smerter i svangsenen og dens hæfte under hælen.
Hvad er årsagen til hælspore?
Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor man får hælspore. Men der er sandsynligvis altid tale om en eller anden form for overbelastning af sener og muskler under foden. Årsagen til overbelastningen kan variere.
Eksempelvis kan der være tale om én eller flere af følgende faktorer:
Hvad er symptomerne på hælspore?
Symptomerne er først og fremmest smerter, der oftest sidder under eller på indersiden af hælen. Smerterne er ofte værst om morgenen, og de første skridt kan være ret pinefulde. Herefter kan der komme forværring hver gang man har haft foden i ro og skal igang igen. Smerterne kan både stråle frem i foden og om i hælen.
Der kan udvikles belastningssmerter, så almindelig gang bliver smertefuld og nogle gange endda så voldsomt, at man faktisk afholder sig fra at gå. Hvis man går/står meget på job, kan det blive så slemt, at en sygemelding er nødvendig.
Der kan med tiden også udvikle sig hvilesmerter, som så oftest vil være værst om aftenen. Det er meget individuelt, hvor udtalte symptomerne er.
Hvordan stilles diagnosen hælspore?
Lægen behøver (næsten) kun at lytte til patientens sygehistorie, da denne vil være ret typisk. Lægen vil kunne påvise ømhed svarende til området for senens hæftning på hælknoglen blot ved at trykke på området og denne ømhed kan forværres, hvis tæerne samtidigt bøjes bagud. Nogle gange ses en let hævelse i området som tegn på udtalt irritation. Hævelse kan også være udtryk for en brist i senen, men vil så ofte være mere udtalt. Oftest er der ikke behov for yderligere undersøgelse.
Hvordan behandles hælspore?
Det er vigtigt at starte en relevant behandling op så tidligt som muligt for at opnå en hurtig heling. Derfor bør man opsøge relevant fagpersonale såsom osteopat eller fysioterapeut (gerne med specialviden om indlæg). På baggrund af en grundig undersøgelse kan fysioterapeuten eller osteopaten starte et korrekt behandlingsforløb. Fødder er forskellige og behandlingen bør være tilpasset den enkelte.
I svære tilfælde, eller hvis behandlingerne er uden effekt, kan der blive tale om henvisning fra din egen læge til speciallæge i reumatologi eller ortopædi.
Hvordan forebygger du hælspore?
Hælspore kan forebygges ved at overholde nogle simple forholdsregler som f.eks.:
Korrekt fodtøj aflaster
Da svangsenen er overbelastet, gælder det om i en kortere eller længere periode at aflaste den. Det kan for den enkelte blandt andet betyde, at man må ændre ens arbejdsrutiner, så man ikke står så meget. Desuden kan korrekt fodtøj og specielle indlæg være nødvendige hjælpemidler.
Når en korrekt sko skal vælges drejer det sig først og fremmest om at finde en sko, der passer til foden og støtter godt rundt om hælen med en fast hælkappe. Er der tale om særlige behov, kan det være nødvendigt at opsøge en specialbutik med ekspertviden inden for netop den sko, man har brug for, hvad enten det drejer sig om løbesko, hverdagssko eller sko til arbejde.
Er der tale om en overbelastning i svangsenen, skal man være ekstra påpasselig med, hvilken løsning man forsøger sig med. Det gælder både behandlingstilgangen men også indlæg eller andet aflastning i sit fodtøj. En hælkop/geléhæl kan virke logisk at bruge, da den ligger under hælen, hvor smerterne er. Det kan dog let have modsat effekt. En aflastning kun under hælbenet medfører som oftest et løft af hælen og kan dermed resultere i et øget træk på svangsenen. Derfor bør behovet for indlæg altid drøftes med det relevante fagpersonale.
Herunder følger 2 simple øvelser, der kan afhjælpe smerterne ved hælspore
1
Hælløft
Hælløft udført hver anden dag i 3 måneder kan ifølge Danske Fysioterapeuter afhjælpe smerter ved hælspore.
Det skal du bruge:
Sådan gør du:
Gentagelser:
2
Tåspredning
Sådan gør du:
Fra siddende eller stående skal du løfte alle tæerne uden at forfoden (trædepuden) også løftes.
Gentagelser:
Kilder: Danske Fysioterapeuter, apoteket.dk, netdoktor.dk